Ode til peri-menopausen
(og mine medsøstre)

Mel: Nu falmer skoven

1: Nu falder østrogenet støt,
nu halvt igennem livet.
Vi har haft både surt og sødt
Men intet, vi tog for givet.

2: Vi har det varmt, når det er koldt.
Og lunten? Ja, den afkortes
Det østrogen, som i os holdt,
Forsvinder – og blidhed skortes

3: Vor cyklus var engang stabil,
og med den fulgte humøret.
Lidt ked, lidt sur og lidt elskovs-fil.
Fornuften og viljen sløret.

4: Men nu skal vi nyde frihed for
Et liv med ømme bryster
og bumser, blod – ja, nu fri vi står
for cyklussens mørke røster

5: Og hvis vi tør stå i denne storm,
stå frem og være til stede.
Så fødes vi i en helt ny form,
og nu vi os selv skal glæde.

6: Så skål for denne overgang,
der brænder trange fængsler
Nu blomstrer vi, som en forårssang
Som kvinder med nye længsler!!

– – – – – – – – – –

Tekstforfatter: Alinda Korsholm